Skal man udvikle demokratiske selskaber med succes, skal det kontinuerligt sikres, at selskabet skaber værdi på nutidens præmisser. Samtidig med at selskabet aldrig slipper sit overordnede og langsigtede formål. Typisk udvikler de succesfulde selskaber sig i tre faser – eller generationer. Dem gennemgår vi her.
“Skaber vi den rette værdi for vores vigtigste interessenter, og gør vi det med et tydeligt afsæt i vores formål?” Dette skal det demokratiske selskab til enhver tid kunne svare ja til.
Det særlige ved demokratiske selskaber er det demokratisk funderede ejerskab, hvor flere personer ejer et selskab sammen. Fx et andelsselskab. Et demokratisk ejerskab gør formålet helt afgørende. Det er formålet, der forener og harmoniserer ejerkredsen. Det er formålet, som er rodfæstet i vedtægterne, der sikrer, at selskabet er på rette vej i sin udvikling og vækst.
I direkte forlængelse af formålet kommer værdiskabelsen. Hvor formålet er tidløst, så forholder værdiskabelsen sig til samtiden. Den oversætter med andre ord formålet til en tid. Den oversætter også formålet til interessentgrupper som eksempelvis ejere, kunder og samfundet.
Balancen mellem det aktuelle og det langsigtede
I H&B | Hildebrandt & Brandi har vi set mange eksempler på succesfuld udvikling af demokratiske selskaber. Fællesnævneren er, at ledelsen netop altid har været i stand til at sikre en tidssvarende værdiskabelse, som samtidig holder sig inden for det langsigtede formåls rammer.
I den strategiske ledelse af selskabet bør det tidløse formål og den aktuelle værdiskabelse stå centralt for prioritering af, hvor kapital skal investeres, og hvor ressourcer skal anvendes.
Den vigtige opgave for ledelsen er at udmønte dét samspil i en konkret strategi for forretningen.
Værdi fra generation til generation
Vi ser også, at mange demokratiske selskaber typisk udvikler sig i en slags ”generationer”.
I generationerne vil værdiskabelsen for interessenterne gradvist forandre sig og revitaliseres. Generationerne har ofte tydelige karakteristika (se også de konkrete eksempler i figur 2:
- I første generation maksimeres værdiskabelsen ud fra det oprindelige formål – ofte gennem en udpræget konsolideringsagenda.
- I anden generation formuleres værdiskabelsen ofte en tand bredere gennem diversificering af produktporteføljen.
- I tredje generation af værdiskabelsen ser vi en yderligere diversificering af produktporteføljen og ofte strategiske partnerskaber.
Første generation
Første generation af demokratiske selskaber er meget fokuserede selskaber, der alene tager bogstaveligt afsæt i det formål, som stifterne formulerede. Tænkningen i disse selskaber er, at ”vi maksimerer værdiskabelsen for vores ejere gennem det oprindelige formål.” Udviklingslogikken i første generation er klar: Vi har brug for vækst. Flere råvarer, flere ejere og flere kunder for at skabe skala og dermed større værdiskabelse.
Anden generation
I anden generation har selskaberne taget springet ved at søge diversificeringen. Her går selskabet videre, end sin oprindelige kerne, og bygger kommercielle aktiviteter ovenpå det, som selskabet oprindeligt var sat i verden for at løse. Diversificeringen giver mening, når de kommercielle aktiviteter bidrager til kernen og skaber værdi for de vigtigste interessentgrupper.
Mantraet her er, at ”vi maksimerer værdiskabelsen for vores ejere ved at diversificere vores portefølje.”
Diversificering ind i kommercielle aktiviteter – eller udviklingsaktiviteter, som på sigt bliver kommercielle – giver mening, så længe det skaber en merværdi for ejerne. De kommercielle aktiviteter fordrer et større kapitalbehov og dermed en større konsolidering i selskabet.
Tredje generation
Den tredje generation har foretaget yderligere fornyelse af værdiskabelsen.
Tankegangen er her, at ”vi maksimerer værdiskabelsen for vores ejere ved at indgå i strategiske delejerskaber på vores kommercielle aktiviteter og udviklingsaktiviteter.”
Ved strategiske delejerskaber skal forstås et delt ejerskab over kommercielle aktiviteter eller udviklingsaktiviteter, som øger værdiskabelsen for selskabet og ejerne.
Behovet for at konsolidere kapital i selskabet stiger i tredje generation, fordi aktiviteterne bliver flere, mere spredte og mere kapitalkrævende. Derfor ser vi ofte, at selskaber i tredje generation bringer andre ejere ind og skaber et strategisk delejerskab omkring kommercielle aktiviteter og udviklingsaktiviteter.
Figur 1: Demokratiske selskaber i generationer. Hver generation markerer en gentolkning af værdiskabelse eller kapitalstruktur.
Figur 2: Eksempler på demokratiske selskaber i generationer
Ejerstrategien sætter retning for værdiskabels
Demokratiske selskaber er af forskellig karakter og følger forskellige udviklingsveje, og generationslogikken, som præsenteres her, er derfor ikke en stringent udvikling for alle.
Sikkert er det dog, at de succesfulde demokratiske selskabers udvikling og genfortolkning af værdiskabelsen gennem generationerne sker med et stort afsæt i det oprindelige formål. På den måde sikres den røde tråd i selskabets udvikling, og det sikres, at det demokratiske selskab er i trit med sit formål. Og med en tydelighed omkring værdiskabelsen har man guidance for, hvilke strategiske muligheder selskabet skal og bør forfølge.
Det kan dog være en stor opgave at tage hul på disse overvejelser, og der er mange hensyn, som skal tages. Først og fremmest er det afgørende med tydelig opbakning i ejerkredsen. Arbejdet med at revitalisere værdiskabelsen og sikre sammenhæng til formålet er derfor ofte et resultat af en ejerstrategisk proces.
I en ejerstrategi defineres ejernes formål, værdiskabelse og ledelse, så det langsigtede ejerskab udvikles.
Ved at arbejde med ejerstrategi kan man derfor få skabt en klar retning for den værdi, selskabet ønsker at skabe for sine interessentgrupper, med afsæt i selskabets langsigtede formål. Dermed kan værdiskabelsen udgøre en konkret og vigtig rettesnor for den strategiske ledelse af selskabet.
Tre centrale overvejelser til fremtidssikring af værdiskabelsen i det demokratiske selskab:
- Hvad er vores tidløse formål, og hvad betyder det for os?
Hvilken værdiskabelse leverer vi til vores ejere, og hvad er den røde tråd til formålet?
Kan en revitalisering af vores formål muliggøre yderligere værdiskabelse for vores ejere?
*Vi definerer her demokratiske selskaber som andelsselskaber, gensidige forsikringsselskaber, garantsparekasser, foreninger med forretningsformål m.fl.
