Når AI bliver kritisk infrastruktur: Et ledelsesansvar i energisektoren

Mens debatten fortsat ofte kredser om konkrete anvendelser og potentialer, er virkeligheden i danske energi‑ og forsyningsselskaber allerede ved at ændre sig. AI anvendes i stigende grad til realtidsstyring, prognoser og optimering, samtidig med at nye store elforbrugere, som datacentre og Power‑to‑X, presser kapaciteten i systemet og øger kravene til fleksibilitet og tempo.

“AI er rykket fra at være et digitalt eksperiment til at være en forudsætning for at kunne håndtere kompleksiteten i energisystemet. Det er ikke længere et spørgsmål om man vil arbejde med AI, men hvordan man designer sin forretning til det,” fastslår Lise Rasmussen, Engagement Partner i H&B.

Sikkert er det, at AI har og vil få stor betydning for energisektoren, men hvordan selskaberne leder og organiserer sig i en virkelighed, hvor AI bliver en forudsætning for at kunne drive forretningen, bliver afgørende for energiselskabernes fremtidige succes.

Mange tror på AI, men færre bygger deres forretning på den

I dag er der bred enighed om, at AI vil få afgørende betydning for energisektoren. Alligevel oplever mange virksomheder, at vejen fra ambition til reel værdi er sværere, end forventet.

“AI fylder meget i virksomhedernes strategier og på ledelsesagendaen, men i praksis bliver den ofte behandlet som et afgrænset initiativ. Det er her, vi ser den største udfordring: ambitionen er høj, men organisationen er ikke designet til at omsætte den,” forklarer Lise Rasmussen.

Ifølge hende skyldes det ikke manglende vilje, men at AI stadig tænkes som et tillæg til den eksisterende forretning og ikke som noget, der udfordrer og grundlæggende ændrer måder at arbejde og træffe beslutninger på.

“Forskellen i de kommende år bliver ikke mellem dem, der har testet AI, og dem der ikke har. Den bliver mellem dem, der har indrettet deres forretning til at bruge AI systematisk, og dem der stadig betragter det som et eksperiment,” tilføjer Jim Nielsen, Senior Partner for Data & AI i H&B.

Teknologien bliver hverdag, men kan ledelsen følge med?

Selve teknologien udvikler sig hurtigt og bliver stadig mere og mere tilgængelig for flere. Det betyder samtidig, at AI i sig selv ikke nødvendigvis bliver den afgørende konkurrenceparameter.

“Teknologien bliver i stigende grad standard. Det, der kommer til at skelne virksomhederne, er ikke, om de anvender AI, men om de formår at designe den agentiske organisation og dermed finde balancen mellem mennesker og maskiner – mellem de persondrevet beslutninger og autonome handlinger” siger Jim Nielsen.

Han peger på, at mange virksomheder kommer til at undervurdere, hvor stor en forandring det reelt kræver, og at AI ikke kun udfordrer IT‑landskabet, men også måden organisationer arbejder, prioriterer og følger op. Hvis ikke det bliver adresseret på ledelsesniveau, risikerer AI‑indsatsen at ende som isolerede løsninger uden reel gennemslagskraft.

Et energisystem, der ikke længere kan styres på samme måde

Spørgsmålet bliver højaktuelt set i lyset af udviklingen i det danske energisystem. Flere decentrale energikilder, mere fleksibelt forbrug og nye store elforbrugere betyder, at antallet af mulige systemtilstande vokser markant.

“Kompleksiteten i energisystemet er ved at overstige det niveau, hvor klassisk planlægning og manuel styring er tilstrækkelig. Det er her, AI går fra at være smart til at være nødvendigt,” siger Anders Nørgaard, Senior Partner i H&B, der i mere end 15 år har rådgivet flere danske energiselskaber gennem fusioner og større transformationer.

AI kan bidrage på mange fronter, fra bedre prognoser og vedligehold, til mere dynamisk net‑ og porteføljestyring. Men det næste spring handler ifølge flere ikke længere om analyser, men om styring.

“Den store forandring sker, når AI ikke alene understøtter beslutninger, men indgår direkte i styringen – i realtid og på tværs af systemer. Det ændrer både driften og medarbejdernes roller,” uddyber Anders Nørgaard.

Hvorfor bliver så mange AI‑initiativer hængende i pilotfasen?

Trods det tydelige pres på energisystemet forbliver mange AI‑programmer dog i en eksperimentel fase. Ifølge Jim Nielsen skyldes det ofte, at AI stadig behandles som et klassisk IT‑projekt, hvor mange starter med et afgrænset use case og en business case. Det står i kontrast til behovet for en langt mere langsigtet tilgang i energisektoren, på linje med den måde, man traditionelt tænker netudbygning og anden kritisk infrastruktur.

Samtidig spiller risikoopfattelse en rolle.

“Ledelsen er ofte meget opmærksom på risikoen ved at gøre noget forkert med AI. Men langt færre diskuterer risikoen ved ikke at gøre noget – og ved at stå med et system, der er for komplekst til at håndteres med de nuværende værktøjer,” siger Lise Rasmussen.

Regulering, ansvar og et dansk særsyn

Som en stærkt reguleret og sikkerhedskritisk sektor står energisektoren over for særlige krav, når AI tages i brug.

For Jim Nielsen handler regulering ikke om at ændre retningen for, hvordan AI kan anvendes i energisektoren, men om at stille klare krav til rammerne. I Danmark, hvor der er en stærk tradition for tillid og ansvarlighed i sektoren, kan AI blive en styrke, hvis teknologien bygges ind på en gennemsigtig og kontrolleret måde, både når det gælder robusthed og tillid.

Nye reguleringer som NIS2 og AI Act gør samtidig ansvar og governance mere komplekst at navigere i. Når AI anvendes i kritiske systemer, kan hændelser udløse flere parallelle krav til rapportering og opfølgning. Det forstærker behovet for klare beslutningsstrukturer og menneskeligt tilsyn – også i en virkelighed, hvor AI i stigende grad opererer autonomt.

Det understreger ifølge Jim Nielsen, at regulering ikke kun er et compliance‑spørgsmål, men et ledelsesansvar. Når AI bevæger sig fra analyse til reel styring, bliver det afgørende at have klart placeret ledelsesansvar, tydelig governance og menneskeligt tilsyn, også i situationer, hvor systemerne i praksis opererer autonomt.

“Spørgsmålet er ikke længere, om AI kan anvendes, men hvordan det gøres ansvarligt. De virksomheder, der tidligt tager stilling til governance og ansvar, står stærkere på sigt.”

2035: Når AI er blevet hverdag

Ser man 10–15 år frem, vil mange af de processer, der i dag omtales som AI‑initiativer, formentlig blive opfattet som almindelig drift.

“I fremtiden vil man ikke tale om ‘AI‑projekter’ på samme måde. AI bliver blot en integreret del af den måde, energisystemet styres på, på samme måde som ERP‑systemer i dag udgør rygraden i mange virksomheders økonomistyring,” siger Anders Nørgaard

For ledelserne betyder det, at fokus flytter sig fra teknologi til samarbejdet mellem mennesker og systemer. Lise Rasmussen tilføjer, at det afgørende ikke bliver, om AI virker, men hvordan mennesker og organisationer arbejder sammen med den. Det stiller krav om nye kompetencer, nye roller og en anden måde at tænke ledelse på.

Konkurrencefordelen bliver ikke teknologien alene, men ledelsesmæssig modenhed

Danmark har stærke forudsætninger. Vi har et avanceret energisystem, stærke data, høj digital tillid og et erhvervsliv, der er vant til at arbejde i regulerede rammer. Men det er ikke længere nok at være teknologisk interesseret. Det kræver ledelsesmæssig modenhed at omsætte AI til reel værdi.

Set fra ledelsesgangen handler AI derfor ikke længere om at identificere det næste use case, men om at tage stilling til et mere grundlæggende spørgsmål: hvordan energiselskabet skal fungere i en virkelighed, hvor beslutninger i stigende grad bliver data‑ og AI‑understøttede.

“Den største risiko i dag er ikke at eksperimentere med AI. Den største risiko er at undervurdere, hvor gennemgribende konsekvenserne bliver,” siger Anders Nørgaard.

Han peger på, at mange organisationer reelt står over for et valg:

“Vil man bygge sin forretning til et energisystem, hvor AI er en integreret del af styringen – eller vil man forsøge at drive fremtidens kompleksitet med gårsdagens organisationslogik? Det er i sidste ende et ledelsesmæssigt valg.”