Der er øjeblikke i en virksomheds liv, hvor nye teknologier bliver taget i brug som et nyttigt værktøj. Og så er der de øjeblikke, hvor teknologien ændrer måden, virksomheder forstår sig selv på.
AI hører indiskutabelt til den sidste kategori. Det stiller nye krav til topledelsen. For at kunne sætte retning kræver det, at ledelsen selv forstår teknologien og dens potentiale for værdiskabelse og ikke kun hvad AI kan, men hvad teknologien ændrer. Men sådan ser det langt fra ud i de fleste virksomheder.
Mange steder halter eksekveringen. Ikke fordi viljen mangler, men fordi målbilledet er uklart, vidensniveauet for lavt, og AI stadig bliver behandlet som teknologiprojekt snarere end en ledelsesopgave.
Det er i hvert fald et mønster, Jim Nielsen ofte møder i sit arbejde med danske topledere. Som senior partner i konsulentvirksomheden H&B | Hildebrandt & Brandi, der er en del af Eraneos Group, rådgiver han virksomheder, hvor AI nu fylder i både bestyrelseslokaler og direktioner:
“Jeg tror ikke, jeg har været på besøg hos en virksomhed, hvor man ikke har talt om AI. Mange er gået i gang med eksperimenter og piloter, og de giver læring og indsigt. Men værdiskabelsen bliver ikke forankret. Eksperimenterne forbliver eksperimenter, fordi virksomhederne ikke får evalueret værdien og besluttet, hvordan løsningerne skal skaleres i organisationen.”
Samtidig viser en ny rapport fra World Economic Forum, at kun en mindre andel af virksomheder har integreret AI i deres kerneprocesser og beslutningsstrukturer.
Mange organisationer står altså med en teknologi, der allerede ændrer måden, de arbejder og træffer beslutninger på, uden at ledelsen har tilpasset tilsvarende.
For Jim Nielsen er udfordringen tydelig:
“AI bliver stadig behandlet som et teknologiprojekt. Problemet er bare, at konsekvenserne er ledelsesmæssige. Kunstig intelligens er 20 pct. teknologi og 80 pct. ledelse forklædt som teknologi.”
Det billede genkender Jan Damsgaard, professor på CBS og en af landets førende eksperter i digital omstilling:
“Vi har lige pludselig fået et nyt, meget magtfuldt værktøj, som vil transformere den måde, vi arbejder på, og den måde, virksomheden er sat sammen på.”
Fra teknologi til ledelsesdisciplin
Set udefra er det ikke så overraskende, at virksomheder famler, når det kommer til at udnytte AI’s potentiale. Ifølge Jan Damsgaard bygger mange organisationer stadig på en klassisk it-logik.
“Man har arbejdet med it i årtier, og digitaliseringen har transformeret forretningsmodeller gennem internet og smartphones. Og så kom AI som en tyv om natten. Det var noget, ingen rigtigt havde forventet.”
I praksis betyder det, at mange virksomheder fortsat går til AI som et teknologiprojekt. Fokus ligger på værktøjer, use cases og tempo.
Det kan skabe momentum, men sjældent varig forandring, mener Jim Nielsen.
Det afgørende skifte sker derimod, når AI løftes ind i ledelsen. Her ændrer spørgsmålet sig fra, hvad teknologien kan, til hvad virksomheden skal være.
“Det handler egentlig ikke så meget om AI. Det handler mere om, hvilken virksomhed vi skal være i fremtiden.”
AI sætter dermed også gang i samtaler om kerneforretning og organisering. Men i mange virksomheder forbliver den samtale løsrevet fra den daglige drift, oplever Jim Nielsen.
“Den samtale skal ikke bo i en lille use case i kundeservice. Den skal bo i bestyrelsen og direktionen.”
