Senior Manager

Aarhus, København

Rådgiver du toplederne i deres vigtigste strategiske beslutninger, og ønsker du at fortsætte din karriere i et ambitiøst, fagligt stærkt konsulenthus, hvor du kan være med til at drive den kommercielle agenda? H&B er konstant i udvikling. Vi vækster og søger derfor erfarne Senior Managers med solid konsulenterfaring, høj integritet og de rette værdier til vores kontorer i København og Aarhus.

Topledernes strategiske rådgiver med fokus på langvarige relationer

Hos H&B arbejder vi tæt sammen med de største danske virksomheder, hvilket stiller krav til vores faglighed og ekspertise. Vores klienter operer på tværs af sektorer, men primært inden for energi og forsyning, den finansielle sektor, samt store danske industrivirksomheder. Vores projekter er forankret i topledelsen og vores opgave er at bygge og vedligeholde langvarige relationer baseret på tillid og kvalitet. Vi forholder os til vores klienters organisation, deres virkelighed og deres vigtigste strategiske beslutninger. Vi er nærværende og ambitiøse på vores klienters vegne – og vi er ikke bange for at adressere de svære spørgsmål.

Vi er ét hus med to kontorer, beliggende i København og Aarhus. Vi arbejder primært inden for tre fagområder: Strategy & Organisation, Business Transformation og Commercial Excellence. Du kan læse mere om vores fagområder her.

Vi sætter mennesket først og tror på, at udvikling og fællesskab er nøglen til stærke resultater

Som Senior Manager bliver du en del af en stærk seniorgruppe der aktivt vidensdeler, sparrer og inspirerer hinanden for at finde de bedste løsninger. Vi skaber et rum for din personlige udvikling gennem vores Accelerator-program, der bl.a. omfatter samarbejde med en erhvervspsykolog, vores interne akademi med fokus på udbygning af din faglige viden og gennem udviklingssamtaler med din personaleleder. Alt sammen for, at du kan stå stærkt i klientledelsen og som rollemodel for dine yngre kollegaer.

Vi værdsætter fællesskab og samarbejde højt. Derfor samles vi ofte for at styrke vores faglige viden og dyrke vores kollegiale relationer. Vi måler vores individuelle succeser på tre parametre: kvalitet i leverancer, bidrag til teamet og personlig samt faglig udvikling. Vi arbejder målrettet med at omsætte vores værdier til handling og opretholder en kultur, som skaber rammer for hele mennesker og en bæredygtig karriere, uden at gå på kompromis med vores høje standarder og ambitioner.

 Du driver og er ansvarlig for klientrelationer samt et fagligt fyrtårn for dine kollegaer

Som Senior Manager vil du få en central rolle i at drive komplekse projekter og levere løsninger af højeste kvalitet. Du vil selvstændigt drive ledelsen af programmer og komplekse projekter med stor opmærksomhed på at sikre den rette planlægning, styring og leverancer i tæt samarbejde med dit team.

Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:

  • At opbygge og vedligeholde stærke klientrelationer, herunder at tage et kommercielt ansvar for salg til både eksisterende og nye klienter
  • At være en trusted advisor for topledelsen og udfordre problemstillinger i deres vigtigste strategiske projekter
  • At sikre leverancer af høj kvalitet og skabe værdifuld rådgivning
  • At tage ejerskab i vores faglig fællesskab, samt lede og drive interne udviklingsprojekter

Afgørende for succes i H&B er, at du tager ansvar og formår at skabe følgeskab og deler vores værdisæt.

Ekstraordinær faglighed og en uimodståelig personlighed

Vi søger dig, der har fundet dit faglige ståsted, men fortsat er videbegærlig og har et højt personligt drive.

Vi går aldrig på kompromis med vores faglighed, og derfor forventer vi også at du har:

  • En relevant videregående uddannelse på kandidatniveau med topresultater
  • Minimum 5-6 års erfaring fra et større, anerkendt konsulenthus – eventuelt kombineret med erfaring fra industrien eller erfaring med udarbejdelse og eksekvering af digitale strategier
  • Succesfuld erfaring som projektleder, stærke problemløsningsevner og en værktøjskasse, der gør dig i stand til at arbejde holistisk og udfordre komplekse problemstillinger
  • Erfaring med interessenthåndtering og tæt samarbejde med klienter på alle niveauer
  • Lysten og evnen til at lede og udvikle projektteams, mentorskaber og opbygge dit eget personlige lederskab
  • Er flydende i dansk og engelsk (tale og skrift)

Derudover er du kvalitetsbevidst, åben og har en naturlig imødekommenhed. Du trives med at arbejde teambaseret og motiveres af at være en del af holdet.

Er du nysgerrig efter at vide mere?

Lyder dette som det rette match, og er du nysgerrig på at høre mere, vil vi glæde os til at høre fra dig snarest muligt.

Upload dit CV, en kort motivation for jobbet, karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatuddannelse samt eventuelle andre relevante dokumenter via ansøgningsknappen.

Vi afholder samtaler løbende og ønsker ansættelse hurtigst muligt til vores kontorer i København eller Aarhus.

Rekrutteringsprocessen i H&B består af tre samtaler

Hør mere

Har du opfølgende spørgsmål til stillingen eller til os som virksomhed, er du velkommen til at tage kontakt
Clara Løvegod
Senior Recruitment & Culture Manager
Josephine Haslund Henriksen
Recruitment & Culture Consultant
Johanne Lægsgaard
Senior Manager
Peter Korsgaard Hansen
Senior Manager