Hildebrandt & Brandi styrker digital og international position med strategisk fusion

Generationsskifte, globalisering og digital ekspertise i ét hug. H&B bliver en del af den stærke europæiske konsulentgruppe Eraneos.

Fra i dag er den danske konsulentvirksomhed Hildebrandt & Brandi (H&B) en del af den internationale konsulentgruppe Eraneos. Tilsammen udgør de en markant europæisk aktør på det globale konsulentmarked med særlige kompetencer inden for strategi, transformation og digitalisering samt dyb sektorfaglig viden.

“Sammenlægningen giver os adgang til digitale og internationale kapaciteter, der styrker vores evne til fremadrettet at imødekomme klienternes behov. Eraneos er bygget på en stærk digital profil og har i de senere år markant oprustet yderligere på cyber, AI og Analytics. De kompetencer vil være et aktiv i den fremadrettede rådgivning af vores klienter, der står over for stadig mere komplekse og internationale problemstillinger,” siger Managing Partner i H&B, Søren Brandi.

Det foretrukne konsulenthus i Europa

Hildebrandt & Brandi blev stiftet i 2004 og har skabt sig en position på det danske marked som rådgiver for topledelsen i nogle af Danmarks største virksomheder, særligt inden for strategi og transformation. Eraneos er skabt på konsolideringen af en række europæiske konsulentvirksomheder. I dag tæller konsulentgruppen cirka 1.100 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i ni lande, herunder Danmark.

Oliver Vaterlaus, CEO for Eraneos Group, ser sammenlægningen med H&B som et vigtigt strategisk skridt i udviklingen af et stærk europæisk baseret konsulenthus.

“H&B har en stærk position blandt danske topledere og er, ligesom Eraneos, bygget op omkring en klientcentreret tilgang. Med sammenlægningen kombinerer vi det bedste fra begge verdener – lokal markedsforståelse og international best practice. Det er et vigtigt strategisk skridt mod at blive den foretrukne europæiske konsulentgruppe inden for strategi, transformation og teknologi,” siger Oliver Vaterlaus.

Sammenlægning markerer et generationsskifte

Med sammenlægningen træder en række af de nuværende yngre partnere i H&B’s ind som ejere i Eraneos Group. På den vis markerer det også et generationsskifte i virksomheden.

“Sammenlægningen har skabt en mulighed for et ejerskab for alle vores partnere. Vi kan dermed sige, at vi i H&B er lykkedes med det generationsskifte, som har ligget os på sinde, og som vi har arbejdet struktureret med de seneste år. Vi fremtidssikrer H&B ved at forankre os bredere og dybere i et internationalt set-up med en større partnerkreds og med afsæt i vores styrker – strategi og transformation,” slutter Søren Brandi.

Fakta

Hildebrandt & Brandi (H&B) blev grundlagt i Aarhus i 2004. De nuværende fire ejerpartnere, Søren Brandi, Anders Nørgaard, Tomas Lykke og Mikkel Eriksen, fortsætter med at lede H&B’s aktiviteter i Danmark. Desuden indtræder Søren Brandi i Eraneos’ internationale ledelsesteam, hvor Oliver Vaterlaus er CEO. I 2024 havde H&B en omsætning på cirka 145 millioner DKK og beskæftigede omkring 80 medarbejdere fordelt på kontorerne i København og Aarhus.

Eraneos har etableret sig som en af Europas førende konsulentgrupper inden for strategi, transformation og teknologi. Gruppen er vokset gennem opkøb og er til stede i blandt andet Tyskland, Holland, Spanien, Storbritannien, Østrig, Schweiz, Singapore og USA. Eraneos arbejder efter en “boutique at scale”-tilgang – en kombination af specialiserede, lokalt forankrede konsulentydelser med international rækkevidde og best practice. I 2023 havde Eraneos en omsætning på cirka 260 millioner EUR (cirka 2 milliarder DKK).

For yderligere information, kontakt:
Trine Beckett, mail: [email protected], tel.: 2628 4430