H&B | Hildebrandt & Brandi bliver til Eve by Eraneos
Godt halvandet år efter, at schweiziske Eraneos købte danske Hildebrandt & Brandi, tager virksomheden det næste skridt og skifter navn til Eve by Eraneos.
Fra den 28. oktober 2026 hedder Hildebrandt & Brandi (H&B) Eve by Eraneos, som er Eraneos-gruppens strategiselskab. Da H&B i 2025 blev en del af den internationale konsulentgruppe Eraneos, var målet at styrke virksomhedens digitale og internationale position. Med navneskiftet fuldføres sammenlægningen, og H&B står fuldt ud som en del af Eraneos-gruppen med en større bredde og dybde i kompetencerne, end det var muligt at opbygge som selvstændig virksomhed i Danmark.
“Vores danske klienter har et markant globalt fokus, og de efterspørger i stigende grad europæisk rækkevidde, flere kompetencer og stærk teknologisk ekspertise. Når vores ambition er at være den foretrukne rådgiver for bestyrelser og direktioner i landets største organisationer, skal vi sikre, at vi er på forkant med det, der optager dem, og det giver Eve os mulighed for” siger Managing Partner Jim Nielsen.
Det, Eve tager med fra H&B
H&B blev grundlagt i Aarhus i 2004 og har siden rådgivet topledelser i nogle af Danmarks største organisationer om strategi og transformation. Gennem alle årene har H&B arbejdet ud fra en overbevisning om, at varig værdiskabelse kræver langsigtet ledelse, og at reel værdi skabes for og af mennesker. Den overbevisning er også grundlaget for Eve.
Samtidig er teknologi i dag blevet en forudsætning for at skabe værdi. Eve hjælper derfor organisationer med at skabe resultater der, hvor strategi, transformation og teknologi mødes, med mennesket i centrum. Koncernens moderselskab Eraneos understøtter eksekvering og implementering af teknologi inden for bl.a. kunstig intelligens, cybersikkerhed, applikationer og digitale platforme, herunder driften af dem.
“Mange organisationer ser kunstig intelligens som et teknologiprojekt, men værdien opstår først i samspillet mellem strategi, transformation og teknologi. Derfor handler det i lige så høj grad om ledelse, medarbejdere og kultur, og om hvordan man får det til at virke i stor skala,” siger Jim Nielsen.
Det betyder skiftet for klienterne
Klienterne møder de samme mennesker og den samme nære rådgivning, som de kender i dag. Samtidig får de adgang til flere kompetencer, mere teknologisk tyngde og internationale perspektiver. De udfordringer, ledelser står med, passer sjældent ind i én faglig disciplin. Eve kan dermed hjælpe klienterne med en større del af den strategiske dagsorden og følge dem hele vejen fra ambition til resultat.
Fakta
- Eve by Eraneos samler Eraneos-gruppens strategirådgivning under ét navn.
- Eraneos-gruppen har mere end 1.300 medarbejdere på 19 kontorer i 12 lande, herunder i Aarhus og København.
- Hildebrandt & Brandi blev grundlagt i Aarhus i 2004 og blev en del af Eraneos i 2025.
- Eves purpose: A New Era of Progress. Guided by Values. Driven by Impact.
- Eves klientløfte: Defining the path to human-centric value creation.
- Hjemmeside: eve.eraneos.com