’Det bliver et ja herfra’: Tre trin til fælles beslutningstagning

Netop øjeblikket for beslutningstagning, crunch time om man vil, er et af de tidspunkter, hvor det kan være mest udfordrende at være både familie og kollegaer/ejere på samme tid. På en ’almindelig’ arbejdsplads er hierarkiet for beslutningstagning allerede etableret, mens der i et familieejerskab ofte er en mere flydende tilgang til, hvordan man bliver enige. Det er f.eks. typisk for konstellationer, hvor søskende med lige ejerandele har lige meget at skulle have sagt, forældre der inviterer deres børn ind i ejerskabet og nu skal rumme, at de også har holdninger, eller kusiner og fætre, der ikke nødvendigvis står hinanden nært, men skal finde fælles fodslag.

Derfor er tilgangen til beslutningstagning et af de områder, som det giver rigtig god mening at blive enige om i f.eks. en ejerstrategi.

Man kan f.eks. vurdere disse tre forskellige tilgange til at opnå enighed;

1. Konsensus: Beslutningstagning ved konsensus indebærer, at alle er enige, før der kan træffes endelig beslutning. Ved manglende enighed bevares status quo.
2. Flertal: Beslutninger baseres på, hvad flertallet mener, og der stemmes om nødvendigt.
3. Sidste ord: Her er der udpeget en person, som har det endelige ansvar for at træffe beslutningen. Det kan f.eks. være stifter, den person med flest ejerandele eller den, der evt. ejer A-aktien.

Det er vigtigt og konstruktivt at have truffet beslutning om, hvilken af de ovennævnte tre tilgange, som ejerskabet er bedst tjent med. Men man kan også træde endnu længere tilbage og arbejde aktivt med at forbedre den proces, der leder op til, at den endelige beslutning skal træffes.

Træd tre skridt tilbage…

Three talk modellen optrådte først i British Medical Journal i 2017 og er blevet rost og kendt for at udfordre og ændre magtforholdet mellem patient og sundhedspersonale ved at skabe bedre fælles beslutningstagen omkring fremtidig behandling.

Er der ikke lidt langt fra at diskutere knæoperationer på et lægekontor til at udvikle familiens investeringsstrategi i bestyrelseslokalet? Ikke nødvendigvis. I begge tilfælde handler det om at overveje alle scenarier og komme frem til beslutninger, som skaber værdi i en situation, hvor der er meget på spil. I det følgende har vi tilpasset modellen til familieejerskabet.

Three talk modellen for fælles beslutningstagning går ud på at strukturere samtalerne i tre dele:

1. Team talk: Alle kommer til orde og får beskrevet, hvad der er vigtigt for dem, hvad de ser som fælles mål, hvad de ved om emnet, hvordan de kan bidrage.
2. Option talk: Der samles op på muligheder, ønsker og begrænsninger i flere reelle scenarier, som sammenholdes og evalueres i fællesskab.
3. Decision talk: Dette er det sværeste trin i modellen, fordi man her reelt skal nå til en beslutning i fællesskab. Hvis man oplever modstand og uenighed, så kan det være fristende at skubbe beslutningen foran sig og udskyde den til næste møde og det næste igen osv. osv. Hvis man oplever igen og igen at gå i stå på dette trin, så kan man enten:

a. Starte forfra på trin 1 eller trin 2. Måske har man ikke fået givet udtryk for, hvor ens grænser gik under Team talk? Måske har man ikke afdækket alle muligheder under Option talk? Giv det en runde mere og se, om trin 3 – Decision talk – er blevet nemmere.

b. Kommer man stadig ikke videre med trin 3, så har familien forhåbentlig allerede etableret, om man træffer beslutninger ved konsensus, flertal eller sidste ord, og derfor kan man alligevel komme videre med beslutningstagningen.

Case

Familien Jensen overvejer at opstarte investeringer i start-ups. De har ikke nogen erfaringer at trække på og er ikke enige om, om det er noget, som de kan/skal kaste sig ud i. Den yngste søster i ejerskabet er sygeplejerske og har netop været på kursus i Three talk modellen, som hun foreslår, at de prøver af.

Familien sætter 30 minutter af til trin 1 – Team talk. Her går de bordet rundt, så alle får mulighed for at få ordet. En bror mener, at det harmonerer godt med ejerskabets overordnede formål at støtte iværksætteri i Danmark. En søster mener, at det er for risikabelt, idet de ikke har nogen kompetencer på området, mens begge forældre er af den holdning, at det er en spændende, men for tidskrævende proces.

Familien går nu videre til trin 2 – Option talk. Med alle holdninger på bordet går datteren til tavlen og begynder at skrive scenarierne/mulighederne op. Det kunne se således ud:

1. Vi lader være og koncentrerer os om investeringer, som vi har forstand på
2. Vi kaster os ud i det og håber på det bedste
3. Bror har lyst og mod på at tilegne sig kompetencerne. Vi sender ham ud at uddanne og udvikle sig og skabe netværk, og så tager vi investeringsmuligheden op igen om et år (dato fastsættes)
4. Vi går sammen med andre familier i en investeringsfond med fokus på iværksætteri
5. Vi ansætter en person med ekspertise og netværk inden for denne type investeringer

Familien er enige om, at det er et udtømmende overblik over deres muligheder, og de går nu til trin 3 – Decision talk. Med alle hørt og alle muligheder foran sig, bliver familien enige om, at bror skal have en chance for at udleve sin interesse ved i første omgang at få tid og ressourcer til at uddanne sig inden for området. Der bliver derfor sat midler af til yderligere uddannelse og lagt en plan for, at bror melder tilbage med ny viden om emnet ved et selvstændigt punkt på de kommende tre bestyrelsesmøder. Den endelige beslutning om, hvorvidt dette investeringsområde skal tilføres ejerskabet træffes om et år, hvor bror har nogle konkrete muligheder med.

Som eksemplet viser, så kan man ved at bruge denne model komme videre med samtalerne på en konstruktiv vis og dermed undgå at sætte hårdt mod hårdt eller køre i ring.

Vil du vide mere om fælles, konstruktiv beslutningstagning?

• Overvej at få udviklet en ejerstrategi eller se nærmere på den eksisterende. Er der for mange uafklarede områder, som giver anledning til ikke-konstruktiv kommunikation eller konflikter, som har indflydelse på tonen og dialogen?
• Undersøg mulighederne for at få afklaret den enkeltes personlighedsprofil, hvilket siger meget om, hvordan man træffer beslutninger. I Harbour arbejder vi typisk med JTI-profiler.
• Du kan også læse mere om ejerskabet her og her.

Harbour Family Governance

Vi rådgiver en række af Danmarks formuende familier og familievirksomheder om ejerstrategi, familieforfatning, roller og afklaring i familien, styrkelse af formue- og familiefællesskab og udvikling af næste generation.Som datterselskab til H&B I Hildebrandt & Brandi, har vi over ti års erfaring med rådgivning inden for aktivt familieejerskab.

Læs mere på harbourfg.com.