da en

Webinar om forandringsledelse – se optagelsen

85 pct. af danske direktører fortæller, at transformation står meget højt på deres strategiske agenda. Alligevel lykkes det kun for omkring halvdelen at realisere den tiltænkte værdiskabelse – og 70 pct. formår ikke at transformere deres organisation hurtigt og effektivt nok. Det er spild af penge, og det driver lønsomheden ud af organisationen.

På vores webinar d. 17. juni ’Succes med forandringsledelse’ i samarbejde med Børsen Uddannelse fortalte vi om vores undersøgelse af forandringsledelse og nogle af de faldgruber, der gør, at man kan havne i den kedelige statistik.

Derudover præsenterede vi Transformationshjulet – en model, der kan bruges til at sikre, at man får adresseret faldgruberne i tide. Underviserne Ina Dam og Rie Grønbeck Bing delte også et par helt konkrete værktøjer krydret med eksempler fra deres daglige virke som rådgivere.

Hvis du gik glip af live-udgaven eller gerne vil gense webinarets pointer, kan du se optagelsen her:

Webinaret var en forsmag på en masterclass om forandringsledelse, som afholdes i samarbejde med Børsen Uddannelse d. 17.-18. november 2020. Klik her for at læse mere og tilmelde dig.