da en

Vi søger Senior Management Consultants samt Managers med en stærk værktøjskasse til vores tre fagområder i København og Aarhus

H&B er topledelsens rådgiver, og et ledende danskbaseret konsulenthus i vækst. De danske virksomheder har brug for erfaringsbaseret rådgivning inden for Strategy & Organisation (S&O), Business Transformation (BT) og Commercial Excellence (CE). Den viden søger de hos os – og vi søger den hos dig. Vi er derfor på udkig efter Senior Management Consultants og Manager med en stærk konsulentværktøjskasse, høj faglighed og stejl udviklingskurve.

Det kræver solid erfaring, faglighed, forretningsmæssig forståelse og ikke mindst evnen til at bygge gode relationer, når man skal hjælpe ambitiøse topledere med at opnå topresultater, og derfor oplever vi stor efterspørgsel på vores faglighed. Vi søger nye kolleger, som besidder disse egenskaber, og som vil være med på holdet på kontorerne i København og Aarhus.

Hvem er vi, og hvad tilbyder vi dig?

Vi arbejder primært inden for tre fagområder: Strategy & Organisation, Business Transformation og Commercial Excellence. Du kan læse mere om os her.

Vores klienter er ambitiøse danske virksomheder på tværs af sektorer Der er derfor kort vej – helt bogstaveligt – til de faglige udfordringer og store opgaver. Størstedelen af de virksomheder, vi arbejder for, er inden for det private, men vi arbejder også for offentlige organisationer. Vi indgår typisk langvarige samarbejder, hvor vi engagerer os i klienternes virkelighed, både personligt og fagligt, for at matche deres behov.

I H&B sætter vi fokus på at tilbyde læring og udvikling i jobbet, så du hele tiden kan være en stærk rådgiver i selv de mest komplekse projekter. Vi sørger også for at skabe rum til, at du kan udvikle dig personligt eksempelvis gennem vores talentprogram Accelerator, mentorforløb og løbende udviklingssamtaler med din personaleleder. Vi sætter i det hele taget mennesket først og fastholder en arbejdskultur, der skaber rammer for hele mennesker, og som lader dig brænde igennem – frem for at brænde ud. Vi mødes som firma over 16 dage om året til H&B camps og udvikler vores faglighed og værktøjskasse, tager temperaturen på vores egen strategi samt dyrker fællesskabet.

Senior Management Consultant

I rollen som Senior Management Consultant vil dine primære opgave være at drive arbejdsstrømme i forbindelse med projekter og opbygge specialiseret viden i projekterne. Du skal kunne planlægge og udføre selvstændige projektleverancer fra start til slut med sparring fra kollegaer. Du skal være en stærk problemknuser, kunne facilitere workshops, samt være med til at drive klientdialogen. Du er nysgerrig efter at finde ind til dit faglige ståsted og øver dig i projektlederrollen. Samtidig bidrager du internt i huset som mentor, mesterlærer, kulturudvikler og rollemodel og hjælper til ved forskellige eksterne arrangementer for studerende og klienter.

Manager

I rollen som Managervil du proaktivt kunne drive problemløsningen og projektledelsen i teamet herunder teamets udvikling på projektet. Du vil selvstændigt kunne facilitere problemløsningen og sætte en tydelig faglig retning i projekterne. Du vil kunne drive mindre programmer og øver dig generelt i programlederrollen.

Du vil være ansvarlig for centrale relationer til klienten og strukturere storylinen i præsentationer, facilitering og skriftlig kommunikation. Du har en tydelig faglighed, men er nysgerrig efter at finpudse og videreudvikle den. Du vil kunne bidrage med ny viden, faglighed og konceptualisering både internt i huset samt i klientprojekter. Samtidig bidrager du internt i huset som mentor, mesterlære, kulturudvikler og rollemodel.

Det, vi søger hos dig:

Vi søger konsulenter som har en stærk værktøjskasse og som har erfaring inden for: Strategy & Organisation, Business Transformation eller Commercial Excellence, og som formår at blande god energi og integritet med høj faglighed.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse på kandidatniveau med topresultater
  • Er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
  • Minimum to-seks års erfaring fra et større anerkendt konsulenthus. Eventuelt en kombination af to-tre års konsulenterfaring, gerne kombineret med to-tre års erfaring fra industrien
  • Erfaring med projektledelse, interessentledelse og at arbejde med klienten
  • Evner til at drive og lede komplekse projekter
  • Lysten til at lede og udvikle projektteams, mentorskab og dit eget personlige lederskab
  • Stærke problemløsningsevner samt værktøjer inden for et eller flere af vores tre fagområder (S&O, BT, CX), som du kan dokumentere resultaterne af
  • Sans for grundighed og kvalitet og evnen til at bringe disse kompetencer i spil i alle projekter
  • Erfaring med at bidrage til salgsoplæg, spotte nye leads og bidrage proaktivt til mersalg
  • Sult efter kontinuerligt at videreudvikle dig og levere i samarbejde med et team af fagligt dygtige og engagerede kolleger
  • Et stort drive og lysten til at hjælpe og være en del af et konsulentfællesskab med streg under fællesskab. Et konsulenthus, hvor vi vil hinanden, hvor vi vægter det sociale højt, og hvor værdierne er intelligens, integritet, energi, kant og empati

Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt

Du søger jobbet ved at uploade et fyldestgørende CV, inkl. en kort motivation for rådgiverrollen og H&B, eksamensbevis samt andre relevante dokumenter. Brug linket nedenfor.

Rekrutteringsprocessen består af tre samtaler. Vi holder samtaler i København og Aarhus løbende, og vi ønsker ansættelse hurtigst muligt.

Du kan læse mere om os på hildebrandtbrandi.com.

Vi håber at du vil med på rejsen og ser frem til at modtage dit materiale.