da en

Vi søger erfarne Senior Managers med speciale i Business Transformation til København og Aarhus

H&B er topledelsens rådgiver, og vi er i vækst. Derfor er vi på udkig efter Senior Managers med høj faglighed og motivation inden for fx organisationsforandring, procesimplementering og kulturudvikling.

Det kræver stor erfaring, høj faglighed og strategisk ballast at rådgive ambitiøse topledere om strategi og forretning. Den rådgivning tilbyder vi hos H&B, og vi oplever stor efterspørgsel på projekter inden for alle vores fagområder, herunder Business Transformation. Vi søger derfor erfarne og passionerede seniorrådgivere til vores kontorer i København og Aarhus.

Vi hjælper topledelser med at opnå toppræstationer og løse deres vigtigste udfordringer…

.. og vi arbejder primært inden for tre fagområder: Strategy & Organisation, Business Transformation og Commercial Excellence. Du kan læse mere om os her.

Vores klienter er ambitiøse danske virksomheder på tværs af sektorer. Der er derfor kort vej – helt bogstaveligt – til de faglige udfordringer og store opgaver. Størstedelen af de virksomheder vi arbejder for, er inden for det private, men vi arbejder også for offentlige organisationer. Vi indgår typisk langvarige samarbejder, hvor vi engagerer os i klienternes virkelighed, både personligt og fagligt, for at matche deres behov.

Som Senior Manager vil du have ansvaret for, at:

  • Lede, drive og levere programmer eller komplekse projekter inden for Business Transformation. Det vil sige omstillinger af klientens organisation, processer, teknologi eller kultur.
  • Øge organisationers lønsomhed gennem strategier, eksekveringskraft og optimering
  • Arbejde med strategideployering, program- og projektledelse, lean, agil transformation, driftsledelse, gennemførelse af fusioner, omkostningsreduktion og digital automatisering
  • Udfordrer problemstillingen holistisk og bringe den bedste H&B og klientviden i spil
  • Drive et antal større projekter ad gangen med tilhørende teams af talentfulde rådgivere, hvor du vil være med til at sætte retning for den faglige udvikling
  • Udover at indgå i et fagligt fællesskab med talentfulde rådgivere inden for BT, vil du også spille en central rolle i at videreudvikle huset internt, og med stillingen indgår muligheden for senere at indgå i partnerkredsen

I H&B har vi fokus på life balance og at tilbyde læring og udvikling i jobbet..

… så du hele tiden kan være en stærk rådgiver i selv de mest komplekse projekter. Vi sørger også for at skabe rum til, at du kan udvikle dig personligt. Vi sætter i det hele taget mennesket først og fastholder en arbejdskultur, der skaber rammer for hele mennesker, og som lader dig brænde igennem – frem for at brænde ud. Vi gør en dyd ud af life balance, da vi mener man kun har ét liv, og dette indebærer i lige så høj grad privatliv som arbejdsliv. Vi mødes som firma over 16 dage om året til H&B camps og udvikler vores faglighed og værktøjskasse, tager temperaturen på vores egen strategi samt dyrker fællesskabet.

Som Senior Manager inden for Business Transformation søger vi en kollega der…

… blander god energi og integritet med høj faglighed og en stærk toolbox. Som den ideelle kandidat deler du vores værdisæt, og du har:

  • En relevant videregående uddannelse på kandidatniveau
  • Minimum fem års erfaring fra et større konsulenthus plus gerne tre til fem års erfaring fra industrien
  • Erfaring med at drive projekter som f.eks. lean-implementering, agil transformation, reduktion af omkostninger, driftsledelse, digitalisering, fusioner/PMI-kontor, transformation og ledelsesudvikling
  • Et veludviklet netværk med stærke relationer – gerne på CXO-niveau
  • Sans for grundighed og kvalitet og evnen til at bringe disse kompetencer i spil i såvel klientleverancer som kommercielt
  • Stærke kompetencer og værktøjer fra større forandringer, som du kan dokumentere resultaterne af
  • Eventuel erfaring fra sektorerne energi & forsyning og finans
  • Du skal værdsætte og være dygtig til relationsarbejde, internt som eksternt
  • Du skal have lyst og evner til at bidrage både til udvikling af H&B’s klienter, men også til udviklingen af vores interne kultur og ambitiøse talenter  

Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt

Du søger jobbet ved at uploade et fyldestgørende CV, inkl. en kort motivation for rådgiverrollen og H&B, eksamensbevis samt andre relevante dokumenter. Brug linket nedenfor.

Rekrutteringsprocessen består af tre samtaler. Vi holder samtaler i Aarhus og København løbende, og vi ønsker ansættelse hurtigst muligt.

Du kan læse mere på hildebrandtbrandi.com.

Vi håber at du vil med på rejsen og ser frem til at modtage dit materiale.