da en

Seks strategibøger til liggestolen

Danmark er i ferie-mode, og det er vejret heldigvis også. Det er svært at modstå den bløde solstol på terrassen og de kolde forfriskninger. Men hvad skal du læse, mens du ligger der? Her er seks gode forslag fra Henrik Ørholst, som er boganmelder på Børsen og Senior Advisor hos H&B. Alle bøger er strategibøger og udvalgt på grund af deres aktualitet og originalitet.

1. Klaus Schwab: Den fjerde industrielle revolution

Grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, tænder med “Den fjerde industrielle revolution” de lange lys og kigger ud i fremtiden. Vi er midt i en revolution, hvor AI kommer til at ændre vores verden.

 

2. Pankaj Ghemawat: The New global roadmap

Professor Pankaj Ghemawat tegner med “The new global Roadmap” et billede af en turbulent tid, hvor der bliver gjort op med globaliseringen, der ikke er så markant, som de fleste af os tror. Det har store konsekvenser for både samfundet og den enkelte virksomhed.

 

3. Jeff Gothelf & Josh Seiden: Sense & Respond

Jeff Gothelf og Josh Seiden har en helt ny måde at arbejde med strategi på. I bogen “Sense & Respond” skriver de, at der bør være mere plads til eksperimenter. Udviklingen går så hurtigt at de tunge strategiske planer skal skrottes. De succesfulde bliver dem, der er villige til at begå fejl.

 

4. Søren Schultz og Jan Horsager: Digitaliseringens Paradokser

Den digitale virkelighed skaber en helt ny verden, hvor det ikke længere gælder om at styre mod et fast mål. Bogen introducerer dig for fem paradokser, der er opstået i mødet mellem en gammel, industriel verden og en ny, digital virkelighed.

 

5. Jim Hagemann Snabe og Mikael Trolle: Dreams & Details

Også “Dreams og details” beskæftiger sig indgående med ændrede forudsætninger med udgangspunkt i de nye teknologier, der sætter de kendte spilleregler ud af kraft. De succesfulde virksomheder bliver dem, der er i stand til at bygge bro mellem drømmene og hverdagen.

 

6. Freek Vermenulen: Breaking Bad Habits

Nye ideer og nye initiativer rammer ofte muren med best practices, normer, vaner og traditioner. Derfor er der nødvendigt at bryde ned, før der kan bygges op. Freek Vermeulen tager kendte problemstillinger og udfordringer under behandling på en ny måde.