da en

Recruitment assistant til vores kontor i Aarhus

Er du optaget af, hvordan man skaber gode medarbejderoplevelser? Kan du se værdien af helstøbte rekrutterings- og onboarding-forløb? Og har du lyst til at arbejde med at finde og ansætte de bedste talenter i en ambitiøs konsulentbranche? Så mangler vi dig i H&B.

Vi søger en recruitment assistant på fuld tid, som kan hjælpe med at løfte de mange rekrutterings- og ansættelsesprocesser, vi oplever i H&B, hvor vi de seneste to år i træk har vækstet medarbejderantallet med over 40%. Essensen i jobbet vil være at supportere og bidrage til at løfte og videreudvikle vores forskellige HR-processer, særligt employer branding, rekruttering, pre-onboarding, onboarding, planlægning samt koordinering af vores fælles interne trænings- og udviklingsdage og andre administrative HR opgaver.

Hvem er vi?

H&B l Hildebrandt & Brandi er et konsulenthus, der rådgiver topledelser i store, danske virksomheder og hjælper dem til at opnå toppræstationer. Vi rådgiver inden for vores tre forretningsområder, Strategy & Organisation, Commercial Excellence og Business Transformation.

Som arbejdsplads er vi præget af værdier som energi, empati, intelligens, kant og integritet – og når det er sagt, så har vi det også bare virkelig godt sammen. Så meget, at vi netop prioriterer det sociale ganske højt og går meget op i at behandle hinanden ordentligt. Det samme gælder for de kandidater, der er i kontakt med os.

Vi er pt. 65 ansatte fordelt på vores to kontorer i hhv. København og Aarhus, og vi er i hastig vækst. Du kan læse mere om, hvem vi er her.

Hvad indeholder jobbet?

Din hverdag vil være fyldt med både drift og projektopgaver, som kræver, at du på kort tid kan sætte dig ind i nye problemstillinger, skabe overblik og formidle vigtige budskaber.

Du skal konkret være med til såvel at supportere og drive som at forbedre, effektivisere og digitalisere vores rekrutteringsproces, onboardingproces, samt andre HR-relaterede processer – alt sammen for at understøtte den gode medarbejderoplevelse, hvor fællesskab, tryghed og trivsel er i højsæde. I H&B vil vi nemlig gerne være kendt for et både fagligt grundigt og personligt rekrutteringsforløb med mennesket i fokus – det skal du bakke op om og være med til at sikre.

Hvem er du?

Du skal elske struktur og være dygtig til at planlægge, koordinere og booke, da vi i nogle perioder kan have rigtig mange samtaleforløb kørende på samme tid. Så det, at netop du har helt styr på detaljerne, vil være afgørende.

Da det er vigtigt for os i H&B, at alle kandidater har en god oplevelse, skal du også være typen, der har overskud til at være serviceminded, udadvendt og ikke mindst positiv, selv når det går rigtig stærkt.

Generelt er vi en virksomhed, som vægter teamsamarbejde højt, og hvor vi går op i at ville hinanden og andre det godt – så selvfølgelig er du en teamplayer.

På en liste af kompetencer og præferencer, må du gerne kunne sætte flueben ved de følgende punkter:

  • Du elsker at løfte i flok
  • Du vil være en del af et engageret og ambitiøst team, der sætter barren højt
  • Du skal trives med at være udadvendt og have en stor kontaktflade i huset
  • Du er typen, der har lyst til at hjælpe der, hvor der er brug for det
  • Dit faglige drive betyder, at du selv tager initiativ til at gøre tingene endnu bedre, hvis du kan se et potentiale
  • Du kan beholde overblikket, selvom du har gang i mange opgaver samtidig
  • Du er analytisk tænkende, datadrevet og administrativt stærk
  • Du er en solid kommunikatør både på skrift og tale.
  • Du kan lide at færdiggøre opgaver, og sætte et flueben.
  • Du er resultatorienteret

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forventer at du har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, kombineret med nogle års erfaring fra en lignende stilling i HR.

Hvad tilbyder vi?

Et job i et konsulenthus, som er på en spændende vækst- og udviklingsrejse. Her vil det være dig, der bidrager til, at vi finder de helt rigtige mennesker, som skal være med til at bygge den arbejdsplads og det konsulenthus, som vi drømmer om nu og i fremtiden.

Vi har fokus på trivsel, samt faglig og personlig udvikling – også af dig. Vi tilbyder dig også at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor du uden tvivl vil opleve at få en masse rare, sjove og ikke mindst dygtige kollegaer.

Er vi et godt match?

Upload en motiveret ansøgning, CV samt andet relevant dokumentation (f.eks. karakterer, eksamensbeviser, certificeringer osv.) via linket nedenfor.

ANSØGNINGSFRISTEN er torsdag d. 2. juni 2022.

Rekrutteringsprocessen består af to samtaler, som ligger d. 8.-9. juni samt 15. juni i Aarhus.

Vi ønsker opstart hurtigst muligt, og vi glæde os meget til at modtage dit materiale.