da en

Fra ekspeditionskontor til medlemskultur

IDA Forsikring vil være kendt for medlemsservice i verdensklasse. Det sker nu gennem større indsigt i medlemmernes adfærd og behov, samt en helt ny og langt mere medlemsorienteret kultur.

Medlemsservice i verdensklasse

IDA Forsikring er en forening med en velfungerende forretningsmodel og en høj medlemstilfredshed. Foreningen stod derfor med et godt udgangspunkt for at realisere ønsket om at skabe fremtidens vækst gennem en større andel af ambassadører blandt medlemmerne – ønsket var at gå fra ”good to great” i relation til medlemsfokus.

I samarbejde med H&B igangsatte de en kulturrejse, der bl.a. skulle udmønte sig i endnu højere medlemsloyalitet og skabe grundlag for den fremtidige vækst hos IDA Forsikring.

Gennem et grundigt analytisk forarbejde hjalp H&B IDA Forsikring med at få indsigt i medlemmernes oplevelser og behov.

”H&Bs arbejde har givet os en ny og bedre forståelse for vores medlemmers oplevelse af IDA Forsikring. Vi har fået indsigt i, hvad medlemmerne mener om os og hvorfor. Det har givet os et grundlag for at tage ansvar for hele medlemsrejsen og arbejde mere aktivt med medlemstilfredshed og -oplevelser”, fortæller Diana Norling, forsikringschef i IDA Forsikring.

 

Loyale medlemmer og motiverede medarbejdere

Forståelsen for medlemmernes behov og den fælles udviklingsretning har sat en fundamental forandring i gang hos IDA Forsikring.

”Forløbet har været med til at ændre vores mind-set. Vi er gået fra den ene yderlighed til den anden på kun et halvt år – fra at tænke ’hvordan kan vi gøre det nemmere for os selv’ til at tænke ’hvordan kan vi gøre det bedre og nemmere for vores medlemmer’. Man kan sige, at vi er gået fra at ekspedere medlemmerne hurtigst muligt til at have det enkelte medlem i centrum. Og biproduktet af det er blandt andet mere loyale medlemmer og endnu mere motiverede medarbejdere,” afslutter Diana Norling.

 

Om IDA Forsikring

IDA Forsikring er en selvstændig forening. Al forsikringsrådgivning udføres af IDA Forsikrings egne rådgivere, mens behandling af skader foretages af de forsikringsselskaber, som IDA Forsikring samarbejder med. IDA Forsikring er et tilbud til ingeniører og cand.scient.er, der er medlem af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA.