da en

Ledelse: En god bøfsandwich og ledelse har meget til fælles

Marianne Kirkegaard, som er CEO for CSM Bakery Solutions og medlem af bestyrelsen i bl.a. Salling Group, fortæller her om sammenhængen mellem en god bøfsandwich og ledelse.

Topchefen Marianne Kirkegaard og hendes mand har boet mange år i udlandet. Alligevel holder de fast i de danske rødder – og ikke mindst madvaner. Når der er gæster, er der ofte bøfsandwich på menuen, og faktisk er der mange lighedspunkter mellem en god bøfsandwich og ledelse:

“Vi diskuterer konstant, hvad der skal til. Det er ligesom god ledelse. Det er heller ikke noget, hvor svaret er endegyldigt. Det ændrer sig hele tiden. Man skal have den rette kombination af det sure, det søde, det spicy og det hjemmelavede. Noget tager lang tid at lave, mens andet går hurtigt. Det, der skal syltes, tager tæt på en evighed. Noget andet skal være helt frisk.” siger hun.

God ledelse er hjemmelavet – ligesom en god bøfsandwich. Men begge dele kræver, at man har de rette ingredienser for at få det hele til at virke.

Marianne Kirkegaard har fingeren på pulsen. I USA – og i Danmark. Hun er CEO for CSM Bakery Solutions, og hun er medlem af bestyrelsen i bl.a. Salling Group. Marianne er med lige fra udviklingen af en forretningsstrategi til en forsvarlig eksekvering. Hun ved, hvad der skal til, og de mange års karriere i internationale virksomheder har givet hende en stærk ballast.

Se hele interviewet med Marianne Kirkegaard herunder