da en

Management Consultants til København og Aarhus

Vil du hjælpe ambitiøse organisationer med at løse deres vigtigste udfordringer? Har du høje ambitioner på dine og andres vegne? Og motiveres du af et stærkt fællesskab med udvikling, faglighed og hjælpsomhed i fokus?

Så er du måske vores nye kollega i København eller Aarhus.

Hvem er vi?

H&B er topledelsens rådgiver. Vores vision er at skabe reel værdi, der holder på lang sigt og samtidig tager højde for organisationens kortsigtede behov.

Vi arbejder primært inden for tre fagområder – vi kalder dem chapters: Strategy & Organisation, Operational Excellence og Commercial Excellence. Du kan læse mere om vores chapters og løsninger her.

Vores arbejdsform er styret af samarbejde og hjælpsomhed, så vi i fællesskab opnår de bedste resultater. Vi måler vores individuelle succes på kvaliteten i vores leverancer, bidraget til teamet og personlig udvikling.

 

Hvad tilbyder vi?

Allerede fra den første dag vil du opleve et stærkt fokus på læring og udvikling. Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst, når de har plads til at vokse. Hos os er der plads. Vi ønsker, at alle vores kolleger opnår deres fulde potentiale både fagligt og personligt.

Som Management Consultant hos os vil du opbygge en stærk faglighed gennem projekter, vores H&B Academy og ved at arbejde på tværs af vores chapters.

Du får mulighed for at etablere lange og tætte klientrelationer på højeste niveau, samarbejde med et hold af de dygtigste konsulenter – og få en lærerig, succesfuld og sjov karriere. Læs mere om vores værdier og kultur her.

 

Hvem er du?

DU HAR EN EKSTRAORDINÆR FAGLIGHED OG:

  • har afsluttet en relevant videregående uddannelse med A+ resultater, fx cand.merc./cand.oecon.
  • har haft et relevant studiejob
  • har en stærk forretningsforståelse
  • er flydende i dansk og engelsk (tale og skrift)
  • er analytisk, kan strukturere viden og løse komplekse problemstillinger
  • er ambitiøs og kvalitetsbevidst

DU HAR EN UIMODSTÅELIG PERSONLIGHED OG:

  • har personligt drive og motiveres af at have frihed til at tænke anderledes
  • er videbegærlig og kan tilegne dig nye kompetencer hurtigt
  • har stærke sociale kompetencer, er hjælpsom, åben og imødekommende
  • trives med at arbejde teambaseret
  • har energi og trives i et miljø med tempo og udfordringer
  • motiveres af faglig og personlig udvikling

Lyder vi som et godt match?

Upload CV, motiveret ansøgning, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linked nedenfor.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. maj med opstart til efteråret eller efter aftale i enten Aarhus eller København.

Samtaler afholdes i Aarhus og København i start/midt juni.

Rekrutteringsprocessen i H&B består af tre samtaler. Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces på vores karriereside.

Søg stillingen