da en

Vi søger Management Consultants til København og Aarhus

De danske topledere er ambitiøse, og de har brug for personlig og vidensbaseret rådgivning til at løse afgørende udfordringer. Den viden søger de hos os – og vi søger den hos dig. H&B er nemlig topledelsens rådgiver, og vi er i vækst. Derfor er vi på udkig efter talentfulde dimittender til vores kontorer i København og Aarhus. Er det dig? Så håber vi, du vil læse med her.

Vil du hjælpe topledere med at løse deres vigtigste udfordringer? Har du høje ambitioner på dine og andres vegne? Og motiveres du af et stærkt fællesskab med udvikling og faglighed i fokus? Vi oplever stor efterspørgsel på projekter inden for alle vores fagområder, og derfor søger vi nye kolleger på dimittendniveau til København og Aarhus.

Hvem er vi, og hvad tilbyder vi dig?

H&B er topledelsens rådgiver. Vi arbejder inden for tre fagområder: Strategy & Organisation, Operational Excellence og Commercial Excellence. Vores klienter er ambitiøse virksomheder, og vi arbejder i langvarige samarbejder, hvor vi engagerer os i klienternes virkelighed både fagligt og personligt for at matche deres behov og situation.

Du får mulighed for at etablere tætte klientrelationer på højeste niveau, samarbejde med et hold af de dygtigste konsulenter – og få en lærerig, succesfuld og sjov karriere.

Allerede fra den første dag vil du opleve et stærkt fokus på læring. Du vil opbygge en stærk faglighed gennem projekter, vores H&B Academy og ved at arbejde på tværs af fagområder. Derudover vil du få en mentor samt blive en del af en dedikeret peer group.

Vores arbejdsform er styret af samarbejde og hjælpsomhed, så vi i fællesskab opnår de bedste resultater. Vi måler vores individuelle succes på kvalitet i leverancer, bidraget til teamet og personlig udvikling. Vi sætter mennesket først og arbejder hårdt for at fastholde en arbejdskultur, der lader dig brænde igennem – fremfor at brænde ud.

Hvem er du, og hvad søger vi i dig?

DU HAR EN EKSTRAORDINÆR FAGLIGHED OG:

  • har på opstartstidspunktet afsluttet en relevant videregående uddannelse med A+ resultater, fx cand.merc./cand.oecon.
  • har haft et relevant studiejob
  • har en stærk forretningsforståelse
  • er flydende i dansk og engelsk (tale og skrift)
  • er analytisk, kan strukturere viden og løse komplekse problemstillinger
  • er ambitiøs og kvalitetsbevidst

DU HAR EN UIMODSTÅELIG PERSONLIGHED OG:

  • har personligt drive og motiveres af at have frihed til at tænke anderledes
  • er videbegærlig og kan tilegne dig nye kompetencer hurtigt
  • har stærke sociale kompetencer, er hjælpsom, åben og imødekommende
  • trives med at arbejde teambaseret
  • har energi og trives i et miljø med tempo og udfordringer
  • motiveres af faglig og personlig udvikling

Vi håber på at finde din ansøgning i bunken

Du søger jobbet ved at uploade CV, motiveret ansøgning, karakterer, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 29. november 2020 med opstart i august 2021. Rekrutteringsprocessen består af tre samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.