Senior Management Consultant

Aarhus, København

Hos H&B hjælper vi med langsigtet ledelse i en kortsigtet verden. Klientporteføljen består af store danske virksomheder, hvilket stiller krav til vores faglighed og ekspertise, når vi skal hjælpe med at løse de vigtigste strategiske udfordringer og skabe topresultater hos vores klienter. Vi er et hus i vækst og søger derfor ambitiøse Senior Management Consultants med en stærk faglighed, høj integritet og empati til vores kontorer i København og Aarhus.

Vi er nærværende rådgivere med ambitioner og indflydelse

Vi er ét hus med to kontorer, beliggende i København og Aarhus. Vi arbejder primært inden for tre fagområder: Strategy & Organisation, Business Transformation og Commercial Excellence. Du kan læse mere om de tre fagområder her.

Vi arbejder på tværs af sektorer, primært inden for det private. Vi værner om de langvarige relationer og forholder os altid til vores klienters organisation, deres virkelighed og deres vigtigste strategiske udfordringer. Vi er nærværende og ambitiøse på vores klienters vegne – og ikke bange for at adressere de svære spørgsmål, der gør en forskel.

Vi sætter mennesket først og tror på, at udvikling og fællesskab er nøglen til stærke resultater

Hos H&B værdsætter vi samarbejde og hjælpsomhed for at skabe de bedste resultater. Vi måler vores individuelle succeser på tre parametre: kvalitet i leverancer, bidrag til teamet og personlig samt faglig udvikling. Vi omsætter vores værdier til handling og fastholder en kultur, som skaber rammer for hele mennesker, uden at gå på kompromis med vores høje standarder og ambitioner.

Vi samles jævnligt for at styrke vores faglighed og fællesskab, og du vil blive en del af en stærk peer group, hvor vidensdeling og sparring er i fokus. Vi skaber rum for din personlige og faglige udvikling både gennem måden vi staffer på, gennem vores personlige udviklingsprogram Accelerator, H&B Academy, mentorforløb og løbende udviklingssamtaler med din personaleleder. Alt dette er med til at klæde dig på, så du hele tiden kan være en stærk rådgiver i selv de mest komplekse projekter og udvikle dine evner indenfor rådgivning og problemløsning.

Du driver arbejdsstrømme og opbygger ejerskab indenfor dit faglige ståsted.

Som Senior Management Consultant vil dine primære opgaver være at drive arbejdsstrømme i forbindelse med projekter og videreudvikle din viden på tværs af forskellige opgaver og projekter. Derudover vil du have ansvar for:

  • Sikre målrettet problemløsning gennem grundige analyser samt bidrage med faglige leverancer, der understøtter og styrker teamets præstationer
  • Planlægge og udføre selvstændige projektleverancer fra start til slut med tæt samarbejde og løbende sparring fra kolleger
  • Opbygge stærke klientrelationer samt sikre den gode klientdialog gennem hele projektet, herunder selvstændig facilitering af workshops og møder med klienterne

Ydermere er du er nysgerrig på at finde dit faglige ståsted og udvikle dig i rollen som projektleder. Samtidig bidrager du internt som mentor og kulturudvikler, og vil hjælpe til ved forskellige eksterne arrangementer.

Ekstraordinær faglighed og en uimodståelig personlighed

Vi kigger efter dig, der har et personligt drive, er videbegærlig og har evnen til hurtigt at tilegne sig nye kompetencer. Du trives med at arbejde teambaseret, har energi og befinder dig godt i et miljø med tempo og udfordringer. Du er kvalitetsbevidst, hjælpsom og har en naturlig imødekommenhed.

Vi går aldrig på kompromis med vores faglighed, og derfor forventer vi også:

  • En relevant videregående uddannelse på kandidatniveau med topresultater
  • To-tre års erfaring fra et større anerkendt konsulenthus, eventuelt i kombination med erfaring fra industrien
  • En stærk forretningsforståelse og evne til at arbejde struktureret og analytisk med komplekse problemstillinger
  • Erfaring med at facilitere workshops og møder, samt selvstændigt kunne drive en 1:1 klientdialog
  • Lysten til at lede og udvikle projektteams, mentorskab og dit eget personlige lederskab
  • Er flydende i dansk og engelsk (tale og skrift)

Afgørende for din succes er, at du deler vores værdisæt og motiveres af faglig og personlig udvikling.

Er du nysgerrig efter mere?

Lyder dette som et match, og er du nysgerrig på at høre mere, vil vi glæde os til at høre fra dig snarest muligt.

Upload CV, en kort motivation for jobbet, karakterudskrift fra både bachelor og kandidat samt andre relevante dokumenter via knappen.

Vi holder samtaler løbende og ønsker ansættelse hurtigst muligt til vores kontor i København eller Aarhus.

Rekrutteringsprocessen i H&B består af tre samtaler

Hør mere

Har du opfølgende spørgsmål til stillingen eller til os som virksomhed, er du velkommen til at tage kontakt
Clara Løvegod
Senior Recruitment & Culture Manager
Johanne Lægsgaard
Senior Manager