Management Analysts med opstart i august 2024

Aarhus 16. juni 2024

Har du lyst til at prøve Management Consulting af allerede under dit studie? Og motiveres du af et stærkt fællesskab med udvikling, faglighed og hjælpsomhed i fokus? Så har du nu muligheden for at kickstarte din karriere inden for consulting som Management Analyst på vores kontor i Aarhus.

Hvem er vi?

H&B er topledelsens rådgiver. Vores vision er, at vores løsninger til klienterne skaber værdi, som både holder på lang sigt og samtidig tager højde for organisationens kortsigtede behov.

Vi arbejder primært inden for tre fagområder, som vi kalder chapters: Strategy & Organisation, Business Transformation og Commercial Excellence. Du kan læse mere om vores chapters og løsninger her.

Vi er ét hus med to kontorer, beliggende i København og Aarhus. Vores arbejdsform er præget af samarbejde og hjælpsomhed, så vi i fællesskab opnår de bedste resultater. Vi måler vores individuelle succes på tre parametre: Kvalitet i leverancer, bidrag til teamet og personlig udvikling. Vi er et ambitiøst hus med høj faglighed, som sætter barren højt.

Hvorfor en karriere i H&B?

I stillingen som Management Analyst får du mulighed for at prøve kræfter med consulting sammen med et hold af de dygtigste konsulenter – og indlede en lærerig, succesfuld og spændende karriere.

Først og fremmest tilbyder vi en stærk faglighed gennem projekter, intern træning og arbejde på tværs af vores tre chapters. Derudover vil du blive tilknyttet en personaleleder, få tildelt en mentor samt blive en del af en dedikeret peergroup, og have et tæt samarbejde med vores talentfulde konsulenter, hvor der er rig mulighed for faglig og personlig sparring.

Allerede fra den første dag vil du opleve et stærkt fokus på læring og udvikling. Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst, når de har plads til at vokse. Vi ønsker, at alle vores kolleger opnår deres fulde potentiale både fagligt og personligt og der er plads til forskellighed.

Du vil få viden og erfaring med hverdagen som management konsulent, ved at indgå i dagligdagen hos H&B gennem forskellige teams. Du vil bl.a. bidrage til problemløsning, udføre analyser og databehandling samt udarbejde materiale og oplæg.

Du bliver en del af et hus med et fleksibelt og inspirerende arbejdsmiljø samt et stærkt og unikt fællesskab på tværs af hele organisationen. Vi nyder at være sociale sammen til diverse arrangementer og alle i huset bidrager med idéer til kommende sociale arrangementer og generelt sammenhængskraften i huset.

Læs mere om vores værdier og kultur her.

Vi har brug for din hjælp 15-20 timer om ugen. Din uddannelse er lige så vigtig for os, som den er for dig – og derfor er vi fleksible, når du har travlt på studiet.

Hvem er du?

DU HAR EN EKSTRAORDINÆR FAGLIGHED…

  • vi forestiller os, at du ved opstart som minimum er på femte semester på en videregående uddannelse, hvor du har leveret topresultater
  • har været aktiv ved siden af dit studie enten fra foreninger, case competitions, undervisning eller relevante studiejobs
  • har en stærk forretningsforståelse
  • er analytisk, kan strukturere viden og løse komplekse problemstillinger
  • er ambitiøs og kvalitetsbevidst
  • er flydende i dansk og engelsk (tale og skrift)

DU HAR EN UIMODSTÅELIG PERSONLIGHED OG…

  • har personligt drive og motiveres af at have frihed til at tænke anderledes
  • er videbegærlig og kan tilegne dig nye kompetencer hurtigt
  • trives med at arbejde teambaseret og har stærke sociale kompetencer
  • er hjælpsom, åben og imødekommende
  • har energi og trives i et miljø med tempo og udfordringer
  • deler vores værdisæt og motiveres af faglig og personlig udvikling

Er vi et godt match?

Upload CV, en motiveret ansøgning, karakterudskrift fra bachelor og eventuelt påbegyndt kandidat og andre relevante dokumenter via knappen nedenfor.

Ansøgningsfristen er søndag den 16. juni med opstart i august 2024, på vores kontor i Aarhus.

Samtaler afholdes i Aarhus efter ansøgningsfristen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Rekrutteringsprocessen i H&B består af tre samtaler

Hør mere

Spørgsmål til H&B, rollen som konsulent eller rekrutteringsprocessen kan rettes til
Simone Witting
Recruitment & Culture Assistant
Andreas Thoft Jensen
Senior Management Consultant
Sujan Sritharan
Senior Management Consultant