Analyst hos H&B Analytics

Aarhus

H&B Analytics søger en skarp analytiker med forretningsforståelse, som sætter en ære i at levere analyser til førende danske virksomheder.

H&B Analytics leverer analyser i verdensklasse via to etablerede brands: H&B | Hildebrandt & Brandi og EPSI Rating Danmark. H&B Analytics er et subbrand til H&B | Hildebrandt & Brandi og derfor en stærk kombination af startup og etableret virksomhed.

Vi sætter en ære i at levere handlingsorienterede indsigter baseret på solide analyser og stærk forretningsforståelse. Teamet deler kontorfaciliteter med H&B og EPSI, og du vil derfor få din daglige gang i et dynamisk miljø med inspirerende kolleger og sjove samtaler ved frokostbordet.

Hvem er vi, og hvad tilbyder vi dig?

Hos H&B Analytics er vores to primære opgaver at løse projekter for og sammen med management konsulenterne i H&B og at drive EPSI Rating Danmark.

I H&B regi leverer vi komplekse analyser ifm. strategiske projekter for H&B samt Power BI-rådgivning, undersøgelsesdesign, ad-hoc-analyser og ikke mindst indsigt baseret på en bred vifte af analytiske metoder.

I EPSI Rating Danmark tilbyder vi kundetilfredshedsundersøgelser, branchestudier og en lang række andre stakeholder-analyser for førende virksomheder i Danmark.

For begge virksomheder er det essentielt, at vi ikke bare leverer resultater – vi leverer handlingsorienteret indsigt – primært på kunder, men også andre aspekter af virksomheden.

Vores klienter er typisk store, ambitiøse virksomheder, og vi arbejder i langvarige samarbejder, hvor vi engagerer os i klienternes virkelighed både personligt og fagligt for at matche deres behov og situation.

Vi vokser og søger nu en analytiker, der formår at blande god energi og integritet med høj faglighed.

Som en del af H&B Analytics-teamet skal du:

  • Bidrage på en række analyser, herunder bl.a. vores PLS-SEM regressionsmodel baseret på EPSI-modellen.
  • Bidrage med opsætning og udvikling af dashboards.
  • Samarbejde med vores nordiske EPSI analytiker-team, hvor du vil få analytikerkolleger i Norge, Sverige og Finland.
  • Samarbejde med H&B-konsulenter på projekter, hvor dine analysekapabiliteter sættes i spil.
  • Bidrage med kvalitetssikring på projekter.
  • Indgå i vores udviklingsteam med fokus på nye analysemetoder, processer og tilgange med henblik på at levere handlingsorienteret indsigt til vores kunder

Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen og løfter opgaver i flok.

Vi er et team, som får energi af at lave fede analyser sammen, alt imens der er et vedholdende fokus på udvikling, bidrag og trivsel.

Hvem er du, og hvad søger vi i dig?

Som den ideelle kandidat har du følgende kvalifikationer:

  • Er som minimum på 4. semester (bachelor) på en relevant videregående uddannelse (fx HA, Økonomi, Data Science eller lignende)
  • Mulighed for at arbejde mellem 8-16 timer per uge med opstart d. 2. april 2024.
  • Erfaring med kvantitativ metode i praksis og statistikprogrammer fra tidligere jobs (R, SPSS, Python, eller lign.)
  • Erfaring med dashboard-opsætning (PowerBI, Tableau, Dapresy eller lign.)
  • Lyst til at gøre en forskel gennem stærke analyser og handlingsorienterede indsigter, som vores kunder kan handle på
  • Sans for grundighed, struktur og kvalitet – og evnen til at bringe disse kompetencer i spil for at sikre kvalitet i leverancerne
  • Kendskab til måder at måle kundetilfredshed/loyalitet mv. fra tidligere jobs eller studiet
  • Indgående kendskab til MS Excel og PowerPoint
  • Være flydende på både dansk og engelsk

Vi sætter dog ikke kun pris på din faglige bagage. Vi søger i lige så høj grad en kollega, der er positiv, samarbejdsvillig, fleksibel og fyldt med god energi, så du kan være med til at udvikle og vækste H&B Analytics.

Vi håber at finde din ansøgning i bunken

Du søger jobbet ved at uploade en motiveret ansøgning, et fyldestgørende CV og andre relevante dokumenter via knappen nedenfor. Læs mere om H&B Analytics her.

Rekrutteringsprocessen består af to samtaler, og vi kalder til samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hør mere

Har du opfølgende spørgsmål til stillingen eller til os som virksomhed, er du velkommen til at tage kontakt
Anders Schriver Strand
Manager - H&B Analytics