da en

IT Supporter på deltid (lukket for ansøgninger)

Er du studerende, og leder du efter et fleksibelt deltidsjob inden for IT? Har du et bredt kendskab til IT, og sætter du en ære i at sikre et højt serviceniveau og en stabil IT-platform? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvem er vi?

Vi hjælper topledelser i ambitiøse organisationer med at opnå toppræstationer og løse deres vigtigste udfordringer. Vores vision er at skabe robuste løsninger, der holder på lang sigt og samtidig tager højde for organisationernes kortsigtede behov. Vi er 50 ansatte fordelt i København og Aarhus, og vi er i vækst.

Vi har en unik kultur og et stærkt og åbent fællesskab, som vi værner om og udvikler med omhu. Vi samarbejder og hjælper hinanden, så vi opnår de bedste resultater. Vi er tætte på hinanden, prioriterer at være sammen – og vi har det sjovt sammen.

 

Hvad tilbyder vi?

Vores nuværende IT Supporter skal i praktik, og vi søger derfor en ny IT Supporter til vores kontor i Aarhus. Stillingen er på 10-15 timer om ugen med opstart primo august (med overlevering i juli måned).

Du vil få en central rolle i den daglige IT-support og -drift, og din opgave bliver at sikre tilgængelighed og kvalitet i virksomhedens IT-setup. Ud over ansvaret for egen opgaveportefølje vil du få mulighed for at bidrage til forskellige udviklingsopgaver, der understøtter forretningen. Vi har også en ekstern IT-support, som du skal arbejde sammen med.

Konkret kommer du til at:

  • Håndtere den daglige brugersupport, når den eksterne support ikke er til stede
  • Vedligeholde kontorets IT-faciliteter og materialer (herunder indkøb og leverandørhåndtering i samarbejde med CFO)
  • Sikre en solid IT-platform og stabile systemer
  • Sikre compliance
  • Orientere om ny teknologi og nye IT-behov
  • Bidrage til IT-kompetenceløft af husets konsulenter
  • Undervise i brugen af IT og politikker
  • Opsætte udstyr til nye medarbejdere
  • Koordinere support med den eksterne RIT support og dennes helpdesk funktion
  • Hjælpe med daglige ad hoc opgaver.

Hvem er du?

Du får en stor kontaktflade i et ambitiøst team, hvor tingene går stærkt – og hvor der samtidig forventes høj kvalitet. Det er derfor vigtigt, at du har stærke sociale kompetencer, er grundig, hjælpsom og fleksibel, og at du kan håndtere – og har lyst til – at arbejde med mange forskellige IT-relaterede opgaver på samme tid.

Du skal have en detaljeorienteret og struktureret tilgang til opgaveløsning og opfølgning, være proaktiv og selv tage ansvar for at prioritere og løse dine opgaver.

Derudover forventer vi, at du:

  • Studerer/har en relevant IT-uddannelse (minimum på 3. semester) eller erhvervserfaring svarende hertil. Vi forestiller os, at du f.eks. er i gang med at uddanne dig til IT supporter, datamatiker, IT teknolog, datalog eller lignende
  • Har et bredt kendskab til IT-hardware og -software
  • Har stor erfaring med Microsoft Windows, Office-pakken og Microsoft SharePoint
  • Har erfaring med installation og opsætning af pc’er, smartphone (iPhone), printere, netværk, mail og lignende
  • Har kendskab til CMS-systemer og HTML i almindelighed
  • Har øje for at tilpasse og implementere IT-værktøjer i en forretningsmæssig kontekst
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Er vi et godt Match?

Upload motiveret ansøgning, CV samt andet relevant dokumentation, såsom karakterer og eksamensbeviser via linket nedenfor.

ANSØGNINGSFRISTEN ER TORSDAG DEN 24. JUNI 2020

Samtaler afholdes løbende.