da en

Bedst til kundeoplevelser – sådan kommer du videre

Der er sket rigtigt meget på kundefronten de senere år. Mange virksomheder er godt i gang med at forbedre deres kundeoplevelser, og nogle er for alvor lykkedes med at sætte ny standard for god kundeservice. Alligevel er det som om, at kundeagendaen halter bagefter i mange virksomheder.

I disse virksomheder er kundeagendaen mere ”nice to” end ”need to” for virksomhedens succes. Der er masser af gode intentioner, men det at at levere de bedste kundeoplevelser er endnu ikke blevet en del af virksomhedernes DNA.

Vores ambition med dette magasin er at give inspiration til at accelerere kundeagendaen – og dermed styrke virksomheders fremtid. Magasinet henvender sig til de virksomhedsledere, der ønsker at skabe en bæredygtig platform for bedre kundeoplevelser (CX) og gøre det nemt for medarbejderne at skabe gode kundeoplevelser i praksis.

Gennem fire virksomhedscases får du eksempler på, hvordan du kan få kundeoplevelsesbolden til at rulle. Du kan desuden læse om vores erfaringer fra mere end 40 kundeprogrammer og se et konkret værktøj, der kan være med til at sætte retning og skabe et fælles sprog for den gode kundeoplevelse.

En helt særlig tak til Flemming R. Kristensen fra Krifa, Jørgen Fogh fra Stark, Christian Sørensen fra Jyske Bank og Lars B. Petersen fra NNIT, som deler deres historier her i magasinet. Ildsjæle som dem spiller en helt særlig rolle i at få CX-indsatserne til at virke. De står i maskinrummet og arbejder både strategisk og operationelt med at sikre kundernes stemme i det daglige.

God læselyst!