Tomas Lykke på LinkedIn: Lige nu får vi uvurderlig læring om god ledelse i praksis!

Jeg har min dialog med mange virksomheder set, hvordan man i denne tid har fundet gode løsninger på tingene. Min ældste søn arbejder med kundeservice. Han kan sidde hjemmefra og besvare kundekald – ikke en normal hverdag, men en effektiv hverdag.

Mange steder oplever man noget ganske interessant: Sygefraværet falder, produktiviteten stiger – og medarbejderne trives! Hvorfor ser vi det? Jeg tror, det skyldes, at medarbejderne oplever færre forstyrrelser, de møder udstrakt opbakning, delegering og tillid fra ledelsen – samtidigt med at de selv får muligheden for at finde løsninger på tingene. Dette tydeliggør, at en leders vigtigste opgave er at sikre rammer for, at medarbejderne kan lave et godt stykke arbejde.

Selvom distanceledelse kan være en svær opgave, har situationen vist os, at man med god dialog, delegering og tillid til medarbejderne kan få de mest fantastiske ting til at ske. Jeg glæder mig til, vi snart kan være rigtigt sammen igen, men jeg håber også, at den aktuelle situation lærer os, hvad man kan udrette ved at udvise tillid og skabe rammer for, at medarbejderne kan lykkes.

Du kan følge Tomas og se hans tidligere LinkedIn-opslag her.