Tomas Lykke på LinkedIn: Ledelse på en tømmerflåde….

Mange af os har på et tidspunkt været på teambuilding, hvor vi skulle bygge en tømmerflåde. Den klassiske øvelse, hvor 4-5 personer ved fælles hjælp skal samle tønder, reb og rafter til en manøvredygtig flåde. Sådan en øvelse finder ofte en leder, og her findes grundlæggende to typer:

Den ene ledertype går selv i spidsen og begynder selv at samle flåden, mens flere deltagere hjælpeløst forsøger at bidrage. Gruppen skal nok komme ud og sejle, for lederen er fagligt dygtig, men mange står tilbage med en uengageret oplevelse.

Den anden type sørger for at samle teamet, sætter en retning og identificerer kompetencerne i teamet, hvor alle bidrager mod det fælles mål. Denne leder har fokus på, at teamet som helhed når i mål og på at støtte den enkelte. Processen tager måske længere tid, men til gengæld føler teamet sig inddraget, de har lært noget og har haft det sjovt.

De ledere, der altid sætter sig selv i spidsen, når sjældent langt i virkelighedens verden. Disse ”Moby Dick”-ledere løber tør for følgeskab og energi, fordi de misforstår, hvad ledelse drejer sig om. Det minder mig om følgende indsigtsfulde citat: “Leadership is about making others better as a result of your presence, and making sure the impact lasts in your absence”.

Du kan følge Tomas og se hans tidligere LinkedIn-opslag her.