Tomas Lykkes seneste LinkedIn-indlæg: Os og ”dem ude i forretningen”

Tomas Lykke den 1. marts 2019 på LinkedIn:

I mange virksomheder bruger man en italesættelse, som jeg synes er interessant – og jeg har også selv brugt den. Man taler om ”dem ude i forretningen” og resten. Med “forretningen” menes der ofte de enheder, der har det kommercielle ansvar og/eller de kundevendte enheder.

I de mest udtalte tilfælde synes jeg imidlertid at den logik har et problem, fordi det bliver os og dem. Det kan give en indikation af, at dem, der ikke er “forretningen”, ikke er lige så vigtige for succes. Det kan også give den uheldige effekt, at de, der ikke sidder i “forretningen”, ikke skal tage ansvar for forretningen. Endelig kan det skabe to forskellige agendaer, altså et misforhold mellem stab og “forretning”.

Min erfaring er, at man skal gøre alt, hvad man kan for at orientere hele sin organisation ud mod kunderne. De enheder, der sidder bagved – nogle kalder dem backstage funktioner – har ofte kæmpestor impact på kundeoplevelse, medarbejdertilfredshed og lønsomhed, for eksempel IT, afregnings- og udviklingsafdelingen. Jeg vil derfor gerne slå et slag for at hele virksomheden opfatter sig som selv forretningen.

Du kan følge Tomas og se hans tidligere LinkedIn-opslag her.