Aktivt familieejerskab

Familieejerskabet er en af de mest betydningsfulde og succesfulde ejerskabsformer – både i Danmark og på globalt plan – men der er stor forskel på, om de familieejede virksomheder formår at udnytte fordelen af ejerskabet på den lange bane.

Ved at udvikle det aktive familieejerskab kan ejerfamilierne arbejde med spændingsfeltet mellem familie og virksomhed og vende det til en fordel frem for en trussel.

I H&B har vi mange års erfaringer med at udvikle det aktive ejerskab i Danmarks mest succesfulde familieejede virksomheder.

Hvad handler det om?

Aktivt familieejerskab handler grundlæggende om ledelse af såvel de ”hårde” som ”bløde” dele af ejerskabet. Det vil sige evnen til at håndtere dynamikken mellem familie, ejerskab og virksomhed.

Vores erfaringer viser, at problemer på ét af disse tre områder kan have en utilsigtet effekt på de øvrige områder. For eksempel kan en konflikt i familien betyde manglende afklaring af roller og ansvar i ejerskabet, hvilket i sidste ende kan medføre mangelfuld governance og ledelse af virksomheden.

Essensen af et godt aktivt familieejerskab er derfor, at familien bliver støttet i sin udvikling som ejer. Afklaring internt i familien vil automatisk bidrage positivt til udmøntningen af ejerskabet og i sidste ende til virksomhedens præstationsevne.

Opmærksomhedspunkter i familieejerskabet

Familie

  • Manglende fællesskab – en eller flere parter føler sig udenfor
  • Manglende bevidsthed om fælles værdigrundlag
  • Mistrivsel i familien og mangelfuld håndtering af konflikter
  • Tilfældige tiltag af varierende kvalitet for vækst i og bevarelse af familiens formue
  • Mangelfuld optimering af private formuer og skatteplanlægning
  • Tilfældig og manglende effekt af involvering i filantropiske initiativer

Ejerskab

  • Manglende link mellem familiens værdier og udmøntning af ejerskabet
  • Intet tydeligt bidrag fra familien til ejerskabet
  • Uklarhed om generationsskifte og uklare roller
  • Manglende enighed om involvering og ansættelse af familiemedlemmer, svigerfamilie og nærfamilie
  • Spildt potentiale på grund af manglende udvikling og uddannelse af næste generation

Virksomhed

  • Uklar identitet ved ny rolle i eller salg af virksomhed
  • Mangelfuld ledelses- og governancestruktur for de operative virksomheder
  • Manglende professionalisering af bemanding af bestyrelser og topledelser
  • Mismatch mellem familieværdier og virksomhedskultur
  • Kortsigtet optimering, som truer den langsigtede overlevelse

Sådan arbejder vi med aktivt familieejerskab

Skal familien være den bedste ejer af virksomheden, bør den etablere et godt og aktivt ejerskab. Erfaringer viser, at den bedste måde at arbejde med familiens ejerskab på er at tilrettelægge en proces, som involverer relevante familiemedlemmer i drøftelserne om følgende centrale forhold:

 

  • Ejerskabets formål – herunder grundlæggende forhold som værdier, mission og principper
  • Ejerskabets struktur – herunder ejermodel, ansættelse af familiemedlemmer og håndtering af splid
  • Ejerskabets styring – herunder en afklaring fra ejerskabets organer og aktiviteter

”H&B gav os værdifuld rådgivning i forhold til udviklingen af vores fremtidige family office. Sammen definerede vi familieejerskabets unikke bidrag og rammerne for ejerskabets udmøntning – alt sammen forankret i vores familieforfatning og ejerstrategi. Resultatet er, at både familien og ledelsesgruppen er fuldstændigt afklaret omkring familiemedlemmernes individuelle og fælles roller. Projektteamet fra H&B forstod lige nøjagtigt, hvem vi er som virksomhed, og hvad der er vigtigt for os – og konsulenterne mødte alle i organisationen med stor empati.”

Mikkel Hammershøj

CEO, SELFINVEST FAMILY OFFICE

Læs flere klientudtalelser

Er din familie klar til at udvikle et aktivt ejerskab?

Kan du svare ”nej” til et eller flere af nedenstående spørgsmål, vil arbejdet med jeres aktive ejerskab med al sandsynlighed skabe værdi for din familie og virksomhed:

 

  1. Er ejerskabets mission og værdier klare, og gennemsyrer de ledelsen af virksomheden?
  2. Har jeres familie afklaret det forestående generationsskifte eller igangsat processen for afklaring?
  3. Er familiens roller og ansvar såvel som rettigheder og pligter klare for aktive og passive medlemmer?
  4. Oplever I, at familiens DNA giver et unikt bidrag til virksomheden?
  5. Er I altid i stand til at håndtere konflikter eller stridigheder i familien konstruktivt uden risiko for en negativ afsmitning på virksomheden?

Kontakt

Vil du høre mere om aktivt familieejerskab, eller hvordan vi kan hjælpe din virksomhed, er du velkommen til at kontakte Søren Brandi på +45 30 62 79 72 og sb@hildebrandtbrandi.com.

Søren rådgiver ejere, bestyrelser og direktioner i en række førende virksomheder. Han har særligt stor erfaring med at rådgive om aktivt familieejerskab, familiekontorer og det potentiale og de udfordringer, der ligger i at skabe udvikling over generationer.

 

Artikler
Aktivt familieejerskab
Governance

Udfordringer for de familieejede virksomheder

Selvom familieejerskabet er opskriften på succes for mange virksomheder, formår en stor gruppe familieejede virksomheder ikke at fastholde og udnytte fordelen af ejerskabet på den lange bane. Særligt ser vi, at især overdragelsen mellem generationer er vanskelig.

Artikler
Familieejerskab
Governance

Family Governance i den familieejede globale virksomhed

Interview med Peter Mads Clausen og Niels Bjørn Christiansen. Peter Mads Clausen er bestyrelsesformand for Bitten og søn af Danfoss-stifteren, Mads Clausen, hvis Fond er hovedaktionær i Danfoss A/S. Niels Bjørn Christiansen er administrerende direktør & CEO for Danfoss A/S.

Artikler
Governance

Generationsskiftets udfordringer

Familieejerskab er den mest dominerende ejerskabsform i Danmark – og med god grund. Forvaltes familie og virksomhed hensigtsmæssigt, kan det give spillerum til at udvikle robuste og fleksible virksomheder, der har mulighed for at træffe langsigtede beslutninger uden aktionærer i haserne. Mange familievirksomheder står imidlertid over for en central udfordring: generationsskifte og dermed ledelsesskifte.

Er der andet, vi kan hjælpe med?