da en

Analytics Consultant til H&B Analytics

H&B Analytics søger en skarp analytiker med forretningsforståelse, som sætter en ære i stærke analyser og geniale kodestumper.

H&B Analytics leverer analyser i verdensklasse via to etablerede brands: H&B | Hildebrandt & Brandi og EPSI Rating Danmark. H&B Analytics er et nyopstartet subbrand til H&B | Hildebrandt & Brandi og derfor en stærk kombination af startup og etableret virksomhed

Vi sætter en ære i at levere handlingsorienterede indsigter baseret på solide analyser og stærk forretningsforståelse.

Teamet deler kontorfaciliteter med H&B og EPSI, og du vil derfor få din daglige gang i et dynamisk miljø med inspirerende kolleger og sjove samtaler ved frokostbordet.

Hvem er vi, og hvad tilbyder vi dig?

Hos H&B Analytics er vores to primære opgaver at løse projekter for og sammen med management konsulenterne i H&B | Hildebrandt & Brandi og at drive EPSI Rating Danmark.

I H&B regi leverer vi komplekse analyser ifm. strategiske projekter for H&B samt Power BI-rådgivning, undersøgelsesdesign, ad-hoc-analyser og ikke mindst indsigt baseret på en bred vifte af analytiske metoder.

I EPSI Rating Danmark tilbyder vi kundetilfredshedsundersøgelser, branchestudier og en lang række andre stakeholder-analyser for førende virksomheder i Danmark.

For begge virksomheder er det essentielt, at vi ikke bare leverer resultater – vi leverer handlingsorienteret indsigt.

Vores klienter er typisk store, ambitiøse virksomheder, og vi arbejder i langvarige samarbejder, hvor vi engagerer os i klienternes virkelighed både personligt og fagligt for at matche deres behov og situation.

Vi vokser og søger nu en analytiker, der formår at blande god energi og integritet med høj faglighed.

Som en del af H&B Analytics-teamet skal du:

  • Bidrage på en række analyser, herunder bl.a. PLS (SEM) på EPSI-modellen
  • Bidrage på opsætning og udvikling af dashboards
  • Samarbejde med vores nordiske EPSI analytiker-team. Du vil få analytikerkolleger i Norge, Sverige og Finland – I sparrer en gang om ugen samt løbende efter behov
  • Samarbejde med H&B-konsulenter på projekter, hvor dine analysekapabiliteter sættes i spil
  • Indgå i vores udviklingsteam med fokus på nye analysemetoder, processer og tilgange med henblik på at levere handlingsorienteret indsigt til vores kunder

Hvem er du, og hvad søger vi i dig?

Som den ideelle kandidat har du:

  • En relevant videregående uddannelse på kandidatniveau (fx cand.merc.business intelligence, cand.oecon, MSc Data Science eller lignende)
  • Erfaring med kvantitativ metode i praksis og statistikprogrammer fra tidligere jobs (R, SPSS eller lign.)
  • Erfaring med dashboard opsætning (Power BI, Tableau, Dapresy eller lign.)
  • Lyst til at gøre en forskel gennem stærke analyser og handlingsorienterede indsigter, som vores kunder kan handle på
  • Sans for grundighed, struktur og kvalitet – og evnen til at bringe disse kompetencer i spil for at sikre kvalitet i leverancerne
  • Kendskab til måder at måle kundetilfredshed/loyalitet mv. fra tidligere jobs eller studiet
  • Indgående kendskab til MS Excel og PowerPoint
  • Være flydende på både dansk og engelsk

Vi sætter dog ikke kun pris på din faglige bagage. Vi søger i lige så høj grad en kollega, der er positiv, samarbejdsvillig, fleksibel og fyldt med god energi, så du kan være med til at udvikle og vækste H&B Analytics.

Vi håber at modtage din ansøgning

Du søger jobbet ved at uploade et fyldestgørende CV og andre relevante dokumenter via linket herunder.

Du kan læse mere om os her.

Rekrutteringsprocessen består af tre samtaler, og vi kalder til samtale løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.